06-01-2010

FHI Falcons vandt bronze i stor international turnering

FHI's kørestolsrugbyhold Falcons, vandt bronze i en stor international turnering i Tjekkiet i slutningen af november 2009. Klubbens svenske træner Patric Andersson fortæller her hvordan han oplevede det, at være med for første gang for FHI Falcons...

Bronzeholdet

Er blevet bedt om at skrive nogle linier om FHI Falcons tur til og deltagelse ved Rugbymania 20.-22. november. En turnering som hvert år foregår i Nymburk, Tjekkiet og som ligger ca 60 km udenfor Prag. Det var jo FHI Falcons første deltagelse ved netop den her turnering og også de første kampe klubben spillede siden inden sommer. Det var også min første turnering som træner i over tre år.

Det startede dog skidt for mig, Keld og dommer Henrik. De fleste tog derned med fly ved frokosttid om torsdagen (19. november). Men os tre skulle tage et senere fly kl. 16.15. Men da jeg var på vej til lufthavnen ringede Keld til mig og sa at vores fly var blevet aflyst. Der var nogle problemer med landing eller noget. Så vi skulle med et fly kl. 19.05 i stedet for. Men det var ret tæt på at vi heller ikke kom med det fly. På grund af at vores fly var booket om til et andet flyselskab blev der problemer. Det viste sig at vi manglede et e-ticket nummer og stakkels Henrik løb rundt i den halve lufthavn for at få det der nummer. Efter mange telefonsamtaler og andet bøvl fik vi til sidst det der nummer og kunne checke ind – 25 minutter før flyets afgang! Vi kom så meget sent til hotellet i Prag hvor vi sov den første nat, men mødtes af de andre som var i godt humør. Efter sen aftensmad på et værtshus gik vi i seng – ret trætte.

Vi blev hentet af arrangørerne kl. 9.00 om morgenen dagen efter og kørt til stedet i Nymburk hvor vi både skulle spille og bo. Det var et typisk gammelt østeuropæiskt sted som var slidt, mørkt og i triste farver (brun og grå). Et idrætsanlæg som sikkert var godt en gang når alle østeuropæiske lande producerede (dopede?) atleter som vandt masser af medalje i forskellige idrætsgrene. Er sikker på at Jarmila Kratochvilova (kan I huske hende – eller ham?) har trænet der. Nu var anlægget blevet et basketcenter hvor Nymburks baskethold spiller sine hjemmekampe. Et hold som er blevet tjekkiske mestre de sidste syv-otte år i træk. Men det var et lille sidespor J Vi startede turneringen samme dag som vi kom med to kampe og to sejre. Først mod det engelske hold The Dudes som kun stillede med fire spillere i den kamp. Der kom dog en mere til kampen efter den mod os. Vi vidste ikke så meget om dem mere end at de havde den rutinerede landsholdsspiller Alan Ash på holdet. En spiller som altid vil give problemer som jeg huskede det.

Vi fik en ret hård kamp på trods at de kun var fire mand men til sidst lykkedes det os at vinde. Alan Ash var lidt alene på det der hold selv om de andre tre gjorde det godt. Men vi neutraliserede Ash og det gav os til sidst en sejr. Men vi gjorde ikke nogen god kamp og man kunne tydelig se at holdet ikke havde spillet sammen i mange måneder. En typisk premierekamp men alligevel stærkt at vinde den. Vores anden kamp første dag var mod hollandske Amsterdam Terminators. Eller hollandske ved jeg ikke. Der var i hvert fald to landsholdsspillere fra Irland og en fra Østrig på holdet hvis der ikke var flere gæstespillere. Det lykkedes os at få en rigtig god start på kampen og vi var oppe med 16 eller 17 efter anden halvleg. Derefter skiftede vi lineups ind som ikke har spillet så meget sammen før. Afslutningen på kampen blev ikke så god som starten med vi vandt uden nogen problemer og havde fået en perfekt start på turneringen.

Anden dag startede med kamp mod hjemmeholdet Prague Robots. Et hold som vi på forhånd regnede med ville være det svageste i puljen. Det var de slet ikke men det var jo på grund af at de havde masser af gæstespillere på deres hold til den her turnering. De have kun nogle dage før turneringen startede spurgt svenske 3.5 point spilleren PJ Uhlmann om han havde lyst til at forstærke deres hold. De ville stå for hans fly derned og overnatning under turneringen så det havde PJ absolut lyst til. Nævnes skal at PJ vel lige nu er en af Europas og måske Verdens allere hurtigste og måske også bedste spillere. Desuden havde Robots inviteret andre tjekkiske landsholdsspillere fra andre klubber i Tjekkiet til at spille med. Vi var sikre på en svær kamp på forhånd og vi fik også svært ved at få styr på PJ. Prag vandt kampen ret stort til sidst.

Sidste puljekamp og anden kamp anden dag var mod Münich Rug Bears fra Tyskland. Tyske hold er altid svære men fra det vi havde set af dem ved deres indledende kampe i turneringen så havde vi store forhåbninger om at vinde over dem. Rug Bears startede kampen med sin bedste lineup på bænken. Måske undervurderede vi dem lidt og de overraskede os. Vi var hele tiden foran men skulle kæmpe ret hårdt den første halvanden periode. Men efterhånden fik vi bedre styr på dem og de blev nok også lidt trætte og vi kunne tage en sikker og solid sejr. Vi blev så nummer to i puljen og skulle ud i semifinale den sidste dag mod Giants. Et hold fra ”EU” med fem spillere på holdet fra fem forskellige (Belgien, Tyskland, England, Schweiz og Østrig) lande. Samtlige fem er meget erfarne og er eller har været dominerende landsholdsspillere for sit land.

I de to første perioder fulgte vi godt med men efterhånden blev de for svære. Selv om de jo ikke spiller sammen normalt så har de sin rutine og er nogle virkelig gode spillere. Især englænderen Jason Roberts (1.5) var rigtig god og vi tabte kampen med ca 15 mål. I den anden semifinale tabte Prague Robots til Rebels fra Tyskland så nu skulle vi op i bronzekamp og prøve at få revanche på de der tjekkere... og den der svensker J I den første kamp mod Robots gik vi meget på mand mod mand press med meget fokus på PJ. Den her gang besluttede vi at variere det med lidt zone press. Forhåbningen var at PJ skulle komme ned dybt og hente bolden og så skulle vi fange ham nede i hjørnet. Det gjorde han også en del gange og vi fik nogle turn overs. Hvis det var netop de turn overs som afgjorde kampen ved jeg ikke men vi vandt til sidst en smal sejr på 53-51 så muligvis var det sådan J Men vi gjorde også en meget bedre kamp den her gang hvor mange spillere på vores hold var med til at tage den her sejr og bronzemedalje med hjem til Frederiksberg.

Set over hele turneringen kan vi ikke være andet end tilfreds med den udvikling turneringen fik. At vinde den sidste kamp som desuden gav en bronzemedalje var en rigtig sjov afslutning. Vi brugte mest to forskellige lineups under turneringen. Den med Jon, Thor, Bernhard og Thomas eller den hvor Mike og Tejlmand skiftede med Bernhard og Thomas. Kenneth og Keld fik også spilletid men selvfølgelig ønsker man altid at man kunne give endnu mere spilletid også til de to. Men jeg håber og tror at samtlige otte spillere fik noget ud af den her tur og af turneringen rent sportsligt. Vi havde også nogle gode dage og aftener sammen og i alt en hyggelig tur. Men en ting som jeg synes er synd er, at det i stort set kun var os der stillede et rent klubhold. Alle de her gæstespillere på de forskellige hold er ikke særligt sjovt og kan heller ikke være særlig udviklende for de spillere som spiller på de her hold til daglig. Efter turneringen blev Jon udset til MVP i turneringen og holdet fik også et ret stort trofæ som Tejlmand fik æren at modtage. Personlig var det også rigtig sjovt at være tilbage i kamp- og turneringssituation og ikke kun til træning. Sikkert påvirkede også det gode resultat til at gøre oplevelsen for mig og holdet god. Glæder mig til kommende turneringer og kampe med klubben.

Patric Andersson

Holdet som var udtaget til denne turnering bestod af: Thomas Pagh, Kenneth Andersen, Mike Borgstrøm, Peter Tejlmand, Keld Olsen, Thor Johansson, Bernhard W. Sørensen og Jon Johanneson