log ind
 
 
 

01-07-2014
RaceRunners Camp & Cup lige om hjørnet!

30-06-2014
Kampprogram for VM i rugby online!

20-06-2014
FHI Falcons vinder Europa cuppen i kørestolsrugby for andet år i træk

19-06-2014
Internationale handicap-atleter dyster på Frederiksberg i RaceRunning

24-05-2014
FHI-CUP på Frederiksberg stadion i dag

23-05-2014
Projekt ‘Små Sikre Sejre’

Se de næste nyheder   Se de ældste nyheder
 
 
Handicare


Spar Nord København



23-04-2012

Udendørssæsonen for racerunnerne skudt i gang

Efter vinteren hvor træningen mest har foregået i styrketræningslokaler, er det blevet tid til det som racerunning egentlig går ud på, nemlig at kridte skoene, komme ud under åben himmel og få løbet på atletikbanen. Det bliver en spændende sæson fuld af udfordringer, med europamesterskaberne i portugal, som den største.

På en forårsdag hvor temperaturen var blevet udholdelig, og hvor solen kæmpede en brav kamp for stedvis at kigge igennem skyerne, samlede FHI’s atletikhold sig den 11. april på atletikbanen, for første gang i år. Efter at udøverne havde klargjort sig, trillede de ud på banen en efter en, sammen med løberne fra Frederiksberg løbeklub, der også var i gang med deres træning. Siden har holdet haft en træning mere, og indtil videre er sæsonen gået godt.

Den første målsætning var at komme sikkert for land, og det må man sige vi har gjort. Vi har de to første træninger været henholdsvis ti og syv udøvere. Så vi håber selvfølgelig at denne positive tendens vil fortsætte”, fortæller fysioterapeut Frederik, som træner holdet.

På atletikholdet er det sådan, at deltagerne befinder sig på forskellige fysiske niveauer, men de har det tilfælles, at de alle har nogle målsætninger og ambitioner.  Træningen har derfor til hensigt, at tilgodese disse individuelle behov.

Inden vi startede op, delte vi nogle sedler ud til hver enkelt atlet, med hvad de har af ønsker og mål for sæsonen. Disse mål vil vi så forsøge at hjælpe dem med og tilrettelægge træningen derefter”, siger Frederik om hvordan træningen er skruet sammen, og fortsætter ”en træning vil typisk bestå af en grundig opvarmning, som vil blive efterfulgt af noget koordinations- og tekniktræning. Derudover vil der som regel være noget intervaltræning og konkurrence, hvorefter vi slutter af med jog og udstræk. Vi prøver i det omfang det er muligt at tilpasse træningen, sådan at hver enkelt atlet får mest muligt ud af det”.

Sæsonen kommer til at byde på flere forskellige konkurrencer og stævner, hvor FHI som altid stræber efter at ligge med fremme. Det er forskelligt hvad medlemmerne har af ønsker til deltagelse i konkurrencer.

Vi har en atlet der skal med landsholdet til EM i Portugal i slutningen af maj. Derudover har vi nogle garvede løbere som træner frem mod diverse løb henover foråret og sommeren. Vi har yderligere nogle helt nye som lige skal i gang og finde sig til rette på cyklen, men vi har da en forhåbning om, at kunne vække deres interesse for at stille op til nogle konkurrencer og stævner, hvor de kan teste sig selv”, fortæller Frederik.

Tekst: Jon Stribæk-Frandsen


Frederiksberg Handicap-Idræt - Betty Nansens Allé 57 - 2000 Frederiksberg - Tlf. 36 45 38 13 - Email:msi@dhif.dk

Powered by Medie-grafik