|
Historien og filosofien bag kørestolsrugby.
Kørestolsrugby blev opfundet i 1977 i Canada af kørestolsbrugere, med nedsat håndfunktion. Deres arme og/eller hænder ikke var velfungerende i en sådan grad, at de kunne spille kørestolsbasketball på samme plan som kørestolsbrugere med normal håndfunktion. Typisk er de personer som spiller kørestolsrugby mennesker som har pådraget sig en rygmarvsskade i nakken, hvilket medfører lammelser i arme og ben (tetraplegikere)
Da sporten startede, var der ikke mange regler. Faktisk var de eneste kontaktregler, at man ikke måtte bide eller slå i ansigtet med knyttet hånd!
I Danmark startede kørestolsrugby op i 1991 i Viborg. Derefter er der kommet nye klubber i Ballerup i 1995, i Odense i 1999 og på Frederiksberg i 2004.
Da Danmark deltog ved det første EM i 1995, stillede spillerne op i deres hverdagstole, til stor undren fra de andre lande. Spillerne blev straks nød til at påmontere træplader på stolene som kofangere, for at undgå, at de hårde tacklinger skulle ødelægge stolene.
I dag spiller alle i specialbyggede rugbystole, der i mindste detalje er produktudviklet til de opgaver, spilleren skal varetage i kampen.
Udviklingen er gået stærkt. Kørestolsrugby er for tiden en af de hurtigst udviklende handicapidrætter på verdensplan og sportsgrenen var første gang på programmet ved de Paralympiske lege i Sydney 2000. Det blev en kæmpesucces, med over 10.000 betalende tilskuere ved flere af kampene!
Kørestolsrugby dyrkes i dag af handicappede med en eller anden form for nedsat hånd- og armfunktion. Så længe spilleren selv kan køre den manuelle rugbystol, kan han eller hun dyrke sporten. Der dispenseres for handicappet efter et pointsystem, som er udviklet for at de sværest handicappede også kan deltage. Alle spillere har inden en turnering gennemgået en muskel- og funktionstest af et medicinsk panel, typisk bestående af fysioterapeuter og/eller læger, der efter en skematisk gennemgang, vurdere den enkelte spillers styrke og motoriske funktioner. Herefter bliver spilleren klassificeret fra 0,5-3,5 points. Hvis en spiller klassificeres til 4 point kan han ikke deltage i spillet.
Spillet
Der spilles med 4 spillere på hvert hold på banen ad gangen. Der må kun spilles med sammenlagt 8 point fordelt på de 4 spillere der er på banen for hvert hold. Dvs. at en spiller med stærkt nedsat funktion og som derfor f.eks. er klassificeret til 0,5 point, giver mulighed for at fordele 7,5 point på de øvrige 3 spillere. Pointskalaen giver derfor mulighed for en yderligere taktisk dimension i spillet. Man skelner mellem lavpointere, mellempointere og højpointere i kørestolsrugby. 1,5 point og derunder regnes for lavpointere. Typisk har lavpointere en defensiv rolle i spillet og deres stole er oftest udstyret med store kofangere (bumpere) for at kunne genere og forsøge på at fastholde angriberne fra det modsatte hold, mest muligt. Omvendt har mellem- og højpointere (2,0-3,5 points) typisk afrundede, kompakte stole, udstyret med vinger (skjolde) for at kunne glide af på forsvarsspillerne fra det modsatte hold.
Holdopstilling
Til en rugbykamp vil man kunne se mange forskellige opstillinger, alt efter taktik og spillermateriale. Man skelner imellem en balanceret opstilling, hvor der ikke er så meget forskel pointmæssigt på de 4 spillere og den såkaldte High-Low opstilling med to højpointere og to lavpointere f.eks. 3,0-3,0-1,0-1,0.
For at holde styr på dette i kampens hede, har hver spiller et spillerkort, med billede, navn og points. Når træneren ønsker en udskiftning, skal spilleren sætte sig op ved siden af dommerbordet, aflevere sit kort og herefter udpege hvilken spiller han skal erstatte. Den udskiftede spiller skal når han forlader banen tage sit kort fra dommerbordet og køre ned på pladsen ved bænken. Dommerbordet kan således hele tiden have et overblik over, hvor mange points det enkelte hold, har på banen ad gangen.
|
|
